Tanker om år 2020.

Vi er nået til 1. november 2020. Det har været et meget underligt år. Covid 19 er vist kommet for at blive.

Meget er ændret. Vi skal gå med mundbind i butikker og offentlige steder. Fester er der ikke mange af. Forsamlingspåbud på 10 personer.

Men vi har minderne. Og jeg har siddet og set billeder fra i år på min mobil.

Jeg nåede at komme til nytårskur i håndværkerforeningen med VM dans 1. februar.

Jeg var også med min søde veninde i Budapest. Der så jeg for første gang nogen gå rundt med mundbind. De var lidt skræmmende at se og vi passede på ikke at komme alt for tæt på andre mennesker.

Da landet blev lukket ned i marts, kunne vi ikke besøge nogen. Når jeg gik ud for at handle, turde jeg næsten ikke trække vejret. Sæt jeg blev smittet. Eller sæt jeg var smittet og smittede andre.

Man skulle lige vænne sig til, at man ikke bare kunne tage ud og besøge venner og familie eller invitere nogen på besøg. Men vi er heldige i dag. Vi har mobiler og de sociale medier, hvor vi kan snakke/skrive sammen.

Heldigvis gik vi sommeren i møde, og kunne begynde at bevæge os mere rundt og besøge familie og venner igen. Dog hvor vi stadig tog hensyn og passede på hinanden. Men dejligt at kunne nyde naturen igen uden at være så bange.

Et sommerbryllup i en have og et kobberbryllup blev det også til.

Brudebuket.

I september tog kæresten og jeg til Ærø. På færgen skulle vi benytte mundbind. Ellers ikke. Vi havde en rigtig dejlig tur. Jeg nød især roen derovre. Og vi nød at cykle rundt. Smuk ø.

Ærøskøbing

Senere på ugen tog vi til Skallerup klit, hvor vi boede i sommerhus med bonusdatter, svigersøn og barnebarn. Dejligt at komme hjemmefra, selvom det kun var en uges tid. Det var vores sommerferie i år.

Jeg startede på nyt arbejde 1. juni, så ville ikke lige have ferie med det samme. Og uge 37 havde vi bestilt i forvejen. Dog skulle vi have været til London. Men det blev aflyst pga. corona.

Nu er efteråret kommet. Smittetallet stiger og der er kommet flere restriktioner igen. Men naturen kan vi da stadig nyde. Det er godt, jeg har Asta. Så skal jeg jo ud. Og flot er det jo på denne årstid.

Rigtig god søndag aften herfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s