Godt nytår.

Vi holdt nytårsaften med to vennepar. En stille og hyggelig aften. Vi tog dog hjem allerede kl. 00.30, da jeg skulle møde på arbejde kl. 6.30. Det var lidt hårdt at komme op efter 3 timers søvn. “Jeg sov dårligt den nat”. Men jeg havde fri allerede til middag, så det var bare hjem og ligge på sofaen.

7. Januar er vi nu nået til. Dagene er begyndt at blive lidt længere. I weekenden havde vi endda lidt solskin. Det giver lidt energi, og man bliver bare lidt gladere.

Jeg glæder mig til lysere og længere dage. Det trænger vi til ovenpå den mørkeste december i mange år. Og så må corona godt forsvinde, så vi kan begynde at se en masse familie og venner igen.

Men når man nu ikke kan mødes så meget med andre, så kan man da få ryddet op og ud. Det brugte vi lidt af weekenden på. Det giver også lidt energi. Jeg synes nu altid, man trænger til at få ryddet godt op, efter december. Ovenpå al den julepynt og juletræ. Og man trænger til en lidt sundere kost. Det gør jeg i hvert fald efter en hel måned med tung mad, småkager, slik og hygge. Vi har da også allerede fået en masse grøntsager til aftensmaden de sidste mange dage.

Jeg håber, at vi snart får styr på corona, så vi kan slippe for at gå med mundbind og visir. Og vores butikker kan åbne op igen. 2021 skal gerne blive bedre og mere positiv end sidste år.

Jeg skulle i går have været til realkompetance vurdering i Århus. Men det endte med en telefonsamtale pga. smittefare. Jeg skal starte på uddannelse som serviceassistent. Jeg ved bare ikke helt hvornår endnu.

Jeg glæder mig, men kommer også til at savne intensivafdelingen og de søde mennesker der. Godt jeg kommer tilbage igen efter uddannelse. 😀

Udover det, så må tiden vise, hvad der skal ske i år. Rejser bliver der nok ikke. Men heldigvis er Danmark et dejligt land, så ferie skal vi nok komme på.

Jeg ønsker alle et godt og lykkebringende coronafrit nytår. 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s