Snart er en måned gået, siden jeg skrev sidst. Julen er længe overstået. Men den blev ikke som forventet.
Min søn fik corona og sad isoleret på sit kollegieværelse. Min bonus datter fik handlet en kasse med sodavand, øl, småkager, frugt, chokolade, og kaffe som hendes mand kørte ud med til ham.

Og de var søde at køre forbi ham med en færdigret med and, kartofler og sovs, som han kunne varme juleaften. Vi snakkede sammen over messenger/skærmen en halv times tid, og han var med under middagen på skærmen med sin søster, som han skulle have været nede ved.
Nytårsaften blev holdt hos venner, men jeg tog tidligt hjem, da jeg skulle møde på arbejde næste morgen.
Ja, og så er hverdagen begyndt igen. Jeg er lidt på arbejde og lidt i praktik på de forskellige afdelinger på sygehuset. Spændende. Har været ude at køre med patienter, jeg skal i køkkenet, depotet og kapellet.
D. 2. februar starter jeg på skole igen. Det er sidste hovedforløb, hvor vi får en skriftlig opgave og vi skal slutte af med eksamen.
Mht. huset, så står det lidt stille for mit vedkomne. Jeg har en masse, der skal males, men jeg venter til efter eksamen. Peter er blevet færdig med at lægge de sidste fliser i kælderen. Det er så skønt, at få det ordnet. Alt det andet der skal laves, er nemmere at gå til og fra, når vi har tiden til det.


Dagene er heldigvis blevet lysere i længere tid. Det nyder hunden og jeg godt af. Sidste lørdag var vi nede ved langelinje med min søster, hvor hun fik tage billeder af den smukke himmel og vandet.







Og I går morges var Asta og jeg nede ved vandet og nyde solopgangen.
Senere tog min datter og jeg til Fyn og besøgte min far og hans kæreste. Og vi havde lille Leonora med. Det var første gang, de så hende. Det var så hyggeligt.
Søndagen er gået med venindebesøg og afslapning. Der lades op til endnu en uges arbejde/praktik.
😊