Når man mister.

Det er torsdag og jeg sidder i sofaen. Jeg burde egentlig gå i seng, for jeg er træt. Men jeg har svært ved at finde ro.

I søndags mistede jeg min far. Min søde dejlige far. Det er så uvirkeligt. Tanken om at jeg aldrig skal se ham mere, få et kram eller høre hans stemme igen. Det gør bare så ondt.

Det er hårdt, ikke bare for mig, men også for mine søskende, fars kæreste og mange andre.

Der er så mange ting, der skal ordnes. Bedemand, finde gravsted, skifteretten, finde musik til bisættelse, et sted til mindekomsammen osv.

Jeg føler, jeg går rundt i en boble, og når vi har gjort nogle af de ovenstående ting, så kommer følelserne og tårene. Tårene kommer bare, de er svære at styre. Lige som man tror, at det her, det kan jeg godt klare eller snakke om, så kommer tårerne alligevel.

I morgen skal jeg aflevere nogle ting, der skal med i kisten. Jeg vil gerne selv lægge det i, men jeg ved ikke, om jeg kan. Nu må vi se.

Snart sender vi far på hans sidste rejse.

Jeg/vi savner dig så afsindigt meget, søde far. Men du har heldigvis givet os mange gode og sjove minder at se tilbage på.

God rejse.❤

2 thoughts on “Når man mister.

  1. Hej Maj – Britt

    Det gør mig ondt for dig /Jer. Må jeg kondolere!
    Desvære varer dette liv, altså det jordiske, ikke evigt. Det er hårdt at miste. Det kommer vi alle til før eller siden. Nede i dybet af vores skatkammer af erindringer, lever de elskede og savnede personer stadigvæk. Der må vi mindes dem og varme os ved de gode minder

    Medfølende hilsener

    Lisa
    Medfølgende

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s